Klimakrise

 

 

Vi har en regering, der kalder sig grøn, samt en af verdens mest profilerede klimaministre, men ingen af dem tør fortælle os den ubarmhjertige
sandhed: At vi ikke redder klimaet ved at købe sparepærer, men ved markante ændringer i vores forbrug.

Pære

Hvorfor en CD med fokus på klimakrisen?

 

Fordi Verden står over for en global klimakrise – og Videnskaben, FN’s klimapanel (IPCC) i spidsen, peger på, at den globale opvarmning
er en realitet, at den primært er menneskeskabt
og at konsekvenserne vil være uoverskuelige, med mindre vi handler NU!

Samtidig viser effekterne af klimaændringerne
sig i stigende grad rundt om på kloden og langt hurtigere end forventet for blot nogle få år siden. De griber allerede nu ind i mange millioner menneskers liv og truer med om få år at have ødelæggende virkning på det liv, en stor del af verdens befolkning må leve.

Danmark er vært, i december 2009, for FN’s store klimatopmøde - United Nations Climate Change Conference 2009 (COP15).

Målet for topmødet er en ny global klimaaftale. Og Verden har brug for, at den skal være:


Selvbedraget
Sideløbende med de politiske forhandlinger er der også brug for en almindelig folkelig selverkendelse omkring det vanvittige forbrug og det kollektive selvbedrag, vi for det meste ser igennem fingre med...

Vi har en regering, der kalder sig grøn, samt en af verdens mest profilerede klimaministre, men ingen af dem tør fortælle os den ubarmhjertige
sandhed: At vi ikke redder klimaet ved at købe sparepærer, men ved markante ændringer i vores forbrug.

Påstanden om, at vi både kan have en stor vækst i forbruget og samtidig være bæredygtige, er desværre ren selvbedrag! Vi ønsker så meget, at vi kan fortsætte vores forbrugsorgie, at vi er villige til at tro på statistikker, som end ikke skrædderne i kejserens nye klæder kunne slippe af sted med at fremlægge.

Sandheden er, at Danmark (og Europa) har outsourcet store dele af deres CO2-tunge produktion til udlandet, bl.a. til Kina, og at denne produktion
derfor figurerer på disse landes CO2-regnskab.

Vi pynter os med lånte fjer, når vi påstår, at vi har lavet en CO2-fri vækst. Alle produkterne bliver stadig brugt af os i den rige verden, og vi er derfor stadig ansvarlige for en kommende klimakatastrofe, og den CO2-frie vækst er derfor et gigantisk illusions-nummer.

Hver dansker udledte i 2009, som følge af vores forbrug, 1,5 tons CO2 i Kina, svarende til i alt omkring 8 mio. tons.

Det folkelige engagement i bæredygtig udvikling er i de sidste små tyve år blevet lullet i søvn af moraliserende spareråd og af forsøg på at illudere, at vi alle er enige og godt i gang med at løse problemerne.

Men hvor bliver fx "Uddannelse for Bæredygtig Udvikling" af i det danske uddannelsessystem?

Og hvor er civilsamfundets rolle blevet af. "Agenda 21" er ikke længere højt på den politiske dagsorden, og ingen, stort set ingen, kender til "Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling".

Der er brug for fornyet viden og fællesskab om at skabe en bæredygtig udvikling!

Folkeoplysning og handling
Et evt. overskud fra KLIMAALARM kampagnen
skal videreudvikle og støtte et fortsat folkeoplysende netværksarbejde om klimakrisen og bæredygtighed.

Dette bl.a. via projektet BALANCEAKTEN, der er en nordisk og international kampagne i forbindelse med FN-tiåret for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (2005-2014).

Det vil kræve stor politisk vilje og indsigt at omstille verdens uddannelsessystemer i en bæredygtig retning – men klimakrisen kræver handling nu, og derfor skal alle uddannelser arbejde med for at skabe en samfundsmæssig bæredygtig udvikling.

Klimaalarmen er gået!
Gør noget!